Vores speciale er diagnostik og behandling af høj faglig kvalitet. Vi finder årsagen til dine smerter.

Vi tilbyder et sammenhængende forløb med undersøgelse og diagnose af årsagen til dine symptomer. Du vil blive undersøgt og behandlet af den samme kiropraktor gennem hele dit behandlingsforløb.

Alder er ingen hindring – vi behandler både babyer, børn, voksne og ældre. Behandlingen af lidelser eller skader i muskler og led tilpasses din krop.

Kiropraktor Jacob Mangor

“Kiropraktik er den perfekte kombination af, at kommunikere med mennesker, hjælpe med at få kroppen til at fungere optimalt og vedligeholde den med fysisk træning.

Mine interesser spænder bredt over idrætsskader, ryg- og bevægeapparatsmerter, fagpolitik og -forskning samt styrketræning for at nævne nogle få.

Jeg har arbejdet med børn og unge – både med og uden diagnoser – i 12 år i både offentlige og private institutioner. “

FAKTA OM JACOB

Jacob er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense.

Han har (efter en kort spillerkarriere) været frivillig behandler i en amerikansk fodboldklub i Odense og stået på sidelinjen til både kampe og stævner i “medic”-funktion. Jacob har også en fortid i Dansk Styrkeløft Forbund, som både klubstifter og løfter, og i ungdomsfodbold.

Kiropraktor My Olander

“Jeg lægger vægt på at være grundig og omhyggelig, og tager mig god tid til at kommunikere og forstå mine patienter.

Jeg interesserer mig for hovedpine, nakkesmerter samt gravide kvinder, og bruger gerne akupunktur i forbindelse med kiropraktisk behandling.

De mindre borgere – vores børn og babyer – er mine særlige interesser, både fordi jeg er mor til små børn og selv gik til kiropraktor i min barndom. Jeg kan også bruge min erfaring med børn fra et job som pædagogmedhjælper på en skole.”

FAKTA OM MY

My er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense.

Hun har gennem en årrække været træner i en triatlonklub, hvor hun har undervist i svømning, spinning, løb og styrketræning med fokus på core og kropsstabilitet. My har også erfaring som svømmetræner for både børn og voksne i alle aldersgrupper.

Kiropraktor Karin Rahbek

“Smerter og stivhed kan ramme alle, der enten ikke bevæger sig nok eller kommer til at overbelaste led og muskler.

Større børn og unge har i stigende grad brug for hjælp, fordi de enten bevæger sig for lidt eller har fået overbelastet deres led i forbindelse med uheld eller sammenstød. Det sker især når de dyrker idræt eller sport.

Slidgigt er kun i sjældne tilfælde forklaringen på smerter. Men slidgigt kan forværre smerter, der skyldes ledproblemer. Ældre seniorer bliver både glade og overraskede over at kunne bevæge sig smertefrit igen.

Mange af vores nye patienter har aldrig besøgt en kiropraktor før, og jeg glæder mig stadig over at høre dem fortælle om den fantastiske følelse af velvære de får i kroppen. Det var min egen oplevelse af den følelse, der fik mig til at blive kiropraktor.”

FAKTA OM KARIN

Karin er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense. Klinikejer. Det er Karin, der er klinikkens webmaster. Hun skriver også indlæg til klinikkens side på Facebook.

I de senere år har Karin haft fokus på nakkesmerter og hovedpine, der kommer fra

Kiropraktor Jesper Wiberg

“Små skavanker kan udvikle sig til store problemer. Især hos børn og unge er det vigtigt, at muskler og led fungerer godt, fordi der er en risiko for at manglende bevægelighed i led og muskler kan forstyrre kroppens udvikling.

Kiropraktik er et fænomenalt håndværk, der giver næsten øjeblikkelig smertelindring. Det virker også på andre led i kroppen end nakke og ryg. Første gang jeg selv besøgte en kiropraktor fik jeg behandlet min fod.

Gensyn med tidligere patienter, der opsøger hjælp til nye problemer eller anbefaler vores klinik til familie og venner, er det bedste bevis på, hvor stor en forskel min behandling gør for andre menneskers livskvalitet.”

FAKTA OM JESPER

Jesper er uddannet kiropraktor fra Anglo-European College of Chiropractic, England. Han startede klinikken i 1985. I mere end 25 år har Jesper også vurderet det faglige indhold i klagesager sendt til patientklagenævnet.

Jesper har gennem mange år undervist andre kiropraktorer i undersøgelse og behandling af børn og babyer. Han er internationalt kendt for sin forskning i effekten af kiropraktisk behandling på danske babyer. Jesper har også skrevet om undersøgelse og kiropraktisk behandling af børn og spædbørn i internationale lærebøger, der anvendes i det meste af verden.

Læs mere på Jespers side om kiropraktik for babyer: Babykiropraktor.dk