Hvad er hovedpine?
Hovedpine er ikke en sygdom, men et symptom på, at der er noget galt. Problemer med funktionen i nakkens led og/eller muskler kan give (kroniske) muskelspændinger og er samtidig en hyppig årsag til spændingshovedpine. Hovedpine er den hyppigste årsag til at folk går til lægen.
Hvorfor får du spændingshovedpine?
Hvis et eller flere af nakkens led mister deres frie bevægelighed, gør det ondt. Smerterne får kroppen til at spænde i musklerne, og så bliver nakkens bevægelser forstyrret, leddene bliver mere stive og de omkringliggende nerver til hovedet bliver irriteret. Det forværrer smerterne og starter en ond cirkel med spændingshovedpine.
Hvordan føles spændingshovedpine?
Milde eller moderate smerter i hovedet der kan optræde anfaldsvis (varer få dage) eller være konstant (næsten hver dag). Hovedpine kan forårsage trykkende smerter med muskelspændinger i nakke og skulder. Smerterne kan optræde i begge sidder af hovedet, i baghovedet eller være diffuse. Normalt starter de i løbet af dagen. Ofte starter eller forværres smerterne af bestemte nakkebevægelser eller -stillinger. Du kan også få (midlertidige) problemer med at bevæge nakken normalt. Dine muskler kan føles unormale f.eks. at du har svært ved at sænke skuldrene. Medicin kan fjerne eller tage toppen af smerterne, men fjerner ikke årsagen.
I svære tilfælde kan hovedpinen føles som anfald af migræne, hvor smerterne bliver mere dunkende eller pulserende og kan ledsages af andre symptomer f.eks. kvalme.
Hvad kan kiropraktoren gøre?
Ud fra en undersøgelse af din nakke kan kiropraktoren vurdere om din hovedpine eller migræne helt eller delvist skyldes forstyrret eller manglende funktion i nakkens led og/eller muskler. Kiropraktor behandling har god effekt på hovedpine, der stammer fra nakkens led og muskler. Som regel er der bedring efter ganske få behandlinger. I kroniske tilfælde kan der være behov for et længere behandlingsforløb.
I flere tilfælde oplever vi at hovedpine og nakkesmerter er forbundet med forstyrrelser i kæbens muskler og led.
Hvad kan du selv gøre?
Der kan være flere forskellige årsager til at nakkens bevægelser forstyrres. Almindelige årsager er stress, manglende søvn, dårlig og/eller ensformig arbejdsstilling. Sørg for at få tilstrækkelig søvn. Tænk på om din hovedpine (ofte) kommer på arbejde, for det kan være et tegn på at din(e) forkerte arbejdsstilling(er) overbelaster nakken. Prøv at undgå stress, fordi det får kroppen til at spænde dine muskler. Sørg for at dyrke regelmæssig motion. Kroppens led bliver stive, hvis du ikke bevæger dem.