Isbehandling

Nyopståede (akutte) smerter fra led og muskler kan lindres med isbehandling. Kulde virker bedøvende, muskelafslappende og hæmmer kroppens smertesignaler til hjernen. Blodgennemstrømningen og reaktionerne i hud, muskler og led sænkes. Dette reducerer lokal hævelse i området og virker smertestillende.

Brug en pose frosne ærter eller en genanvendelig ispose med et viskestykke omkring. Du må ikke lægge posen direkte på huden. Lad isen ligge på det smertefulde område i 10-15 minutter af gangen med en times pause imellem. Isbehandling i længere tid kan skade huden eller forværre dine smerter, fordi kroppen vil forsøge at varme området op igen, hvis det bliver kølet for meget ned.

Kulde kan forværre ledsmerter hos gigtplagede mennesker, som bør bruge en varmepude istedet for. Dette gælder også de få mennesker som ikke kan tåle isbehandling. Brug ikke isbehandling til små børn eller svækkede ældre mennesker med fremskreden hjerte- eller kredsløbssygdom. Isbehandling bør heller ikke bruges på hudområder med nedsat følelse eller tidligere forfrysninger.

Smertestillende medicin

Smerter er et symptom på et problem. Smertestillende medicin tager toppen af muskel- og ledsmerter og kan være en god midlertidig hjælp til at få musklerne til at slappe af både før, under og efter kiropraktisk behandling, hvis du har meget spændte muskler og/eller voldsomme smerter.

Prøv at starte med at tage Panodil. Følg anvisningerne på pakken. Hvis dette ikke hjælper kan du forsøge med Ipren. Tag dosis som angivet på pakken. Hvis Ipren ikke er tilstrækkeligt, kan du prøve at kombinere Panodil og Ipren. Spis begge præparater sammen morgen, middag og aften.

Husk at smertestillende medicin kun tager toppen af voldsomme smerter. Vær opmærksom på, at hvis du har tendens til mavesår, får blodtrykssænkende medicin eller er overfølsom overfor gigtmedicin (NSAID) bør du ikke spise Ipren. Bed din læge om at finde en anden medicin til dig.

Motion og træning

Regelmæssig motion er den bedste måde, at forebygge led- og muskelproblemer på. Det betyder ikke så meget hvilken motionsform du dyrker så længe det ikke er ekstrem sport. Vælg en sportsgren du holder af. Du behøver ikke lave rygøvelser, hvis du synes de er kedelige. Det vigtige er, at du motionerer regelmæssigt uden at overbelaste eller skade kroppen. For megen motion er lige så skadelig som ingen motion.

Det er for sent, at begynde at træne, når du har fået smerter. Motion virker forebyggende mod muskel- og ledsmerter, men kan være skadeligt, hvis skaden er sket, og du har fået ondt. Det må ikke gøre ondt før, under og/eller efter træning. Smerter kan og skal ikke altid trænes væk – heller ikke selv om smerterne forsvinder under træning. Husk at smerte nogle gange først optræder et stykke tid efter den forkerte bevægelse, stilling eller smerteprovokerende aktivitet.

Ondt i ryggen er en livsstilsygdom, som rammer 80% i løbet af livet. Ofte går det over igen – med eller uden behandling. Hvis du først har haft ondt i ryggen er der stor sandsynlighed for, at du får ondt igen, især hvis du vender tilbage til den samme livsstil. Hvis du oplever flere tilbagefald i løbet af en kortere periode, kan det være en god idé at forebygge tilbagefald med kiropraktisk behandling, istedet for at vente til skaden er sket. Kiropraktisk behandling kan dog ikke erstatte den forebyggende indsats, som du selv kan gøre, ved at få regelmæssig motion.

Sovestillinger

Det er vigtigt, at rygsøjlen hviler om natten, mens du sover. Du må gerne sove på ryggen, men undgå at hvile hovedet på armene. Ryggen hviler også når vi sover på siden. Du bør undgå at sove på maven med armene over hovedet eller hovedet drejet til siden, fordi disse stillinger overbelaster nakkens led og muskler i løbet af natten. At sove på maven er en almindelig årsag til nakkeproblemer, eller hold i nakken.

Havearbejde

Havearbejde er godt for kroppen, men tag det stille og roligt i begyndelsen. Så er risikoen for skader mindre. Lav ikke alt havearbejde på en gang. Fordel arbejdet over flere dage eller weekender. Undgå at arbejde i haven en hel dag uden pauser, når du ikke har lavet havearbejde siden efteråret. Kroppen skal trænes op til at lave bevægelserne igen. Lyt til kroppen og stop hvis du får ondt.

Pas på dine arbejdsstillinger. Undgå at bukke dig ned fra stående stilling. Bøj ned i knæene men husk at beskytte knæene med puder. Skift arbejdsstillinger. Undgå gentagelse af den samme bevægelse i flere timer ad gangen. Lav noget andet i haven eller hold pauser.

Klæd dig varmt på så du undgår nedkøling af kroppen. Musklerne bliver stive af kulde, og det øger risikoen for at lave en forkert bevægelse, der kan give dig hold i ryggen.