Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en sygdom, der gradvist ødelægger led og gør dem stive. Leddene ødelægges fordi slidgigt ændrer på bevægeligheden i kroppens led. Når et led ikke kan bevæge sig normalt, bliver det nemt overbelastet af (for) megen bevægelse. Leddet ændrer gradvist sin form, fordi overbelastning fører til tab af ledbrusk, fortykkelse af leddets knogler og ledkapsel. Samtidig svækkes musklerne omkring leddet.
Sygdommen udvikler sig langsomt over adskillige år. I perioder kan slidgigt udvikle sig hurtigt og aggressivt. På andre tidspunkter kan sygdommen være i ro eller ligefrem i bedring. Det er især rygsøjlens led og andre vægtbærende led som hofte og knæ, der rammes af slidgigt, men sygdommen kan også opstå i hænder og fødder.
Hvem får slidgigt?
Slidgigt er den mest almindelige ledsygdom. Blandt 40-årige har op mod halvdelen slidgigt i mindst et af kroppens led. Alle over 60 år har tegn på slidgigt, men kun 10 – 30% har symptomer af slidgigt.
Der findes ikke en enkelt årsag til slidgigt. Mange forskellige sygdomme og skader kan medføre slidgigt. Et led, der tidligere har været udsat for skade på knogler eller ledbånd, kan efterfølgende have ændret sin bevægelighed så meget, at de enkelte dele i leddet med tiden fejlbelastes og slides. Kvaliteten af vores led er bestemt af de gener, vi arver fra vores forældre. Desuden har forhold som alder, erhverv og overvægt stor betydning for udviklingen af slidgigt.
Hvad er symptomerne på slidgigt?
Slidgigt er ikke altid forbundet med smerter. De fleste led med slidgigt gør overhovedet ikke ondt. Patienter med led, der er helt ødelagte af slidgigt, kan være uden smerter, mens andre med let slidgigt kan være meget smerteplagede.
Begyndende slidgigt behøver ikke give symptomer, men nogle oplever lettere smerter og forbigående stivhed. Symptomerne vil ofte blive værre i takt med tiltagende slidforandringer i leddet. Dette skyldes, at smerterne ikke kommer direkte fra den slidte ledbrusk. Det efterfølgende øgede tryk på leddets knogler, ledkapsel og muskler ved overbelastning kan derimod gøre ondt, fordi det normalt er ledbrusken, der tager imod belastningen og fordeler den rigtigt i leddet.
De klassiske symptomer er gradvist tiltagende ledsmerter og nedsat bevægelighed i leddet i gennem flere år. Symptomerne er ofte værst, når du starter med at belaste leddet (igangsætningssmerter). Smerterne forsvinder igen, når du er i bevægelse (når leddet er ”varmet op”). Op ad dagen tiltager smerterne igen, når leddet og musklerne omkring leddet fortsat (over)belastes.
Efter belastning af et led med moderat slidgigt kan leddet hæve op, fordi der dannes mere ledvæske. Svær slidgigt kan medføre smerter, når leddet holdes i ro (hvilesmerter), herunder smerter om natten.
Hvad kan kiropraktoren gøre?
Kiropraktisk behandling kan ikke altid erstatte gigtmedicin, hvis slidgigten er fremskreden. Kiropraktoren kan hjælpe med at forebygge unødvendig overbelastning af slidte led ved at optimere bevægeligheden, så leddet belastes mindst muligt. Kiropraktisk behandling er væsentlig mere skånsom end langvarig brug af smertestillende gigtmedicin.
Hvad kan du selv gøre?
Vi kan ikke helt undgå, at komme til at overbelaste et eller flere af kroppens led i løbet af vores liv, fordi vores dagligdag indeholder mange af de samme bevægelser og stillinger. Men vi kan prøve at overbelaste kroppens led mindst muligt. Brug leddet, men undgå unødigt slid. Lyt til din krop og stop, hvis du får ondt. Fortsæt med at lave noget mindre belastende.
Gigtmedicin virker smertestillende, men gør ikke noget ved problemet. Regelmæssig motion og træning er vigtigt for at bevare (og forbedre) din muskelstyrke og undgå unødvendig stivhed i leddet. Musklerne beskytter leddet mod overbelastning under kroppens normale bevægelser. Alle former for træning kan hjælpe.
Et vægttab har positiv effekt på slidgigt hos alle overvægtige, særligt ved slidgigt i knæene, fordi belastningen på leddet reduceres.
En del patienter føler, at et varmt og tørt klima har en smertelindrende virkning på led, der er ramt af slidgigt. Denne ‘klimaeffekt’ kan muligvis også tilskrives en positiv effekt af at holde ferie og slappe af. Undersøgelser viser, at folk der bor i varme lande lige så ofte får slidgigt, som folk der bor i kølige lande.
Flere undersøgelser tyder på, at kosttilskuddet Glukosaminsulfat kan forsinke tabet af ledbrusk i kroppens led. Glukosaminsulfat kan dermed forsinke udviklingen af slidgigt, men ikke genopbygge allerede tabt ledbrusk. Kosttilskuddet virker derfor på begyndende og let slidgigt. Du kan prøve at spise Glukosaminsulfat i en periode på tre måneder for at se om det hjælper på dine smerter.
Forebyggelse er bedre end behandling. Træning og motion er for kroppens led, hvad tandbørstning er for tænderne. Kroppens led kan vedligeholdes på bedste vis med fem timers ugentlig motion og træning fordelt på 2 timers styrketræning, 2 timers konditionstræning og 1 times afspænding.
Du kan læse mere om slidgigt på Gigtforeningens hjemmeside.