Hvorfor får du diskusprolaps?

Smerter kan stamme fra en af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne. Bruskskiven er opbygget af ringformede brusk-lag, der ligger rundt om en gele-agtig kerne. Den yderste tredje-del af brusk-ringene indeholder nervefibre, der kan registrere smerte. Med alderen bliver bruskskiverne gradvist mindre og får evt. små sprækker. Hvis gelekernen buler ud i rygmarvskanalen, kan det betyde at pladsforholdene bliver så dårlige, at en af de nerver, der styrer dit ben eller din arm, irriteres eller bliver klemt, så du får smerter i benet (ischias) eller ud i armen.

Hvad er symptomerne på en diskusprolaps?

Symptomerne afhænger af, hvor i rygsøjlen prolapsen er opstået. Diskusprolapser opstår hyppigst i lænden, hvor det ofte føles som et hold i lænden efterfulgt af ischias smerter på bagsiden af låret, i lægmusklen og hælen eller i tæerne. Et større tryk på nerven, kan medføre nedsat følesans og muskelkraft ved gang og evt. besvær med at støtte på foden.

Kan kiropraktoren behandle en diskusprolaps?

Ud fra en undersøgelse af dine symptomer kan kiropraktoren fastslå, hvor diskusprolapsen sidder. Kiropraktoren kan ikke fjerne en diskusprolaps, men kiropraktisk behandling kan lette belastningen omkring diskusprolapsen, hvilket i mange tilfælde kan lette smerterne i armen eller benet. Du kan godt have bensmerter og diskusprolaps uden at dine smerter stammer fra diskusprolapsen.

Hvad kan du selv gøre?

Du bør aflaste din ryg og bruge smertestillende medicin efter behov. Aflastning betyder, at du skal prøve at undgå belastninger og bevægelser, der forværrer dine smerter. Efter et stykke tid med aftagende smerter kan du starte på forsigtig genoptræning med øvelser og evt. gradvis genoptagelse af dine normale aktiviteter.

Forsvinder smerterne igen?

En diskusprolaps kan være meget smertefuld, men den er normalt ikke farlig. En diskusprolaps i rygmarvskanalen aftager normalt af sig selv efter et stykke tid, hvis du aflaster ryggen og tager smertestillende. Undersøgelser tyder på, at jo større diskusprolapsen er, desto mere aftager den af sig selv.

En kortere periode med sygemelding fra arbejde og pause med fritidsaktiviteter kan blive nødvendig, hvis disse ting provokerer dine symptomer. På længere sigt vil du normalt gradvist kunne fortsætte dit arbejde og fritidsaktiviteter, men tilbagevendende gener kan ikke udelukkes.

Er operation for diskusprolaps nødvendig?

Undersøgelser med MR-scanninger tyder på, at ca. halvdelen af alle voksne over 40 år uden ryg- eller bensmerter har en eller flere diskusprolapser. Det betyder, at en diskusprolaps er helt almindelig hos de fleste af os uden at vi opdager den, fordi diskusprolapsen er smertefri, hvis den ikke generer nerverne i rygmarvskanalen.

Hvis smerterne gradvist aftager med aflastning, smertestillende medicin og kiropraktisk behandling, viser den nyeste forskning at patienter, der lader diskusprolapsen aftage af sig selv har det lige så godt et år efter diskusprolapsen sammenlignet med patienter, der lader sig operere. Sygemelding er i mange tilfælde nødvendig uanset om man vælger at blive opereret eller ej.

Ved forværring eller manglende bedring af smerterne trods kiropraktisk behandling kan operation overvejes. Vedvarende ubehag efter operation for diskusprolaps kan ofte afhjælpes med kiropraktisk behandling, som forbedrer bevægeligheden i ryggen.

Pludselig forværring af symptomerne

Nervepåvirkning fra en diskusprolaps kan i meget sjældne tilfælde medføre en pludselig forværring, hvor:

  • Kontrollen over afføring og/eller vandladning mistes, så du ikke kan komme af med vandet og/eller holde på sin afføring, eller
  • De udstrålende smerter i benet pludselig aftager og erstattes med en lammelse, hvor du f.eks. ikke kan løfte eller styre foden ud (dropfod)

Disse symptomer er ikke noget du skal være bange for, men du skal tage på skadestuen med det samme, hvis det sker, fordi hurtig operation kan være nødvendig for ikke at miste kontrollen permanent.