Hvordan føles knæsmerter?
Knæsmerter varierer naturligvis alt afhængigt af, hvor i knæet problemet befinder sig. Smerter på knæets inderside er mest almindelige. Der kan være hævelse i knæet, så knæet føles spændt, specielt når du bøjer det kraftigt. Ved meniskskader vil knæet, ud over at gøre ondt, også have tendens til at låse, så du får svært ved at bøje knæet.
Ved de fleste knæproblemer vil både for megen ro og for kraftig aktivitet i form af løb eller gang på trapper virke forværrende på tilstanden.
Hvorfor får du knæsmerter?
Når du kommer til at overbelaste dit knæ opstår der ofte indskrænkninger i knæets normale bevægelighed, fordi der opstår en biomekanisk fejl. Du kan også komme til at beskadige væv som menisk eller korsbånd. Vævet kan både blive beskadiget i forbindelse med uheld og som konsekvens af dårligt fungerende biomekanik.
Der er ganske mange årsager til knæsmerter. Heldigvis stammer de fleste knæsymptomer fra problemer af den biomekaniske type. Knæet er særlig sårbart over for vrid. Indenfor sport er det derfor specielt fodbold, badminton og skiløb, der giver anledning til mange skader. I hverdagen ses tit skader opstået ved udstigning af biler eller ved havearbejde.
Hvad kan kiropraktoren gøre?
De fleste problemer i knæet er af biomekanisk karakter – altså tilstande, hvor den normale ledbevægelighed i knæet er forstyrret. Din kiropraktor kan hjælpe dig med at genoprette normal bevægelighed i dit knæ. Du vil ofte opleve, at kiropraktoren også vil undersøge andre regioner, fordi symptomer i knæene ofte er en følgevirkning af problemer i din lænd, hofte eller fod.
Slidgigt i mild eller moderat udstrækning er ingen hindring for kiropraktisk behandling. Normalt der stadig være god effekt. Mange tror, at deres knæsmerter skyldes slidgigt. I en del tilfælde viser det sig, at årsagen til knæsmerterne er nedsat bevægelighed i lænden. Så forsvinder knæsmerten helt, når kiropraktoren får lænden til at bevæge sig normalt igen.
Hvad kan du selv gøre?
Det er vigtigt, at du finder en motionsform, der belaster dine knæ mindst muligt, men samtidig styrker muskulaturen omkring knæet. For de fleste vil cykling og svømning i form af crawl være fornuftige valg. Du bør ikke vælge brystsvømning, da du ikke kan undgå at vride i knæene.
Du kan forebygge knæskader ved at bruge knæbind, når du spiller boldspil eller dyrker ketsjersport. Brug knæbeskyttere når du laver havearbejde, står på rulleskøjter eller i andre situationer, hvor du kan støde eller slå knæene f.eks. på snowboard.