Hvad er knogleskørhed?
Sunde og raske knogler får deres styrke fra kalk. Knogleskørhed er en sygdom, hvor tab af kalk har gjort knoglerne så svage, at der er væsentlig øget risiko for at brække knogler i forbindelse med mindre uheld, fald og/eller løft.
Skøre knogler medfører hyppigst brud på ryghvirvler. Det værste er, at brække lårbenshalsen (hoften), hvilket ofte sker i forbindelse med fald. Håndleddet kan også brække som følge af knogleskørhed.
Er dit tab af kalk er større end normalt for din alder, kan dine knogler være i et forstadie til knogleskørhed. Det hedder Osteopeni, og betyder at dit knoglevæv er skrøbeligt, men at knoglernes form stadig er normal.
Hvis en undersøgelse viser, at dine knoglers tab af kalk er væsentlig større end normalt, kan du have knogleskørhed, selv om du ikke har brækket knogler.
Hvorfor får man knogleskørhed?
Vi kan ikke undgå at tabe kalk fra vores knogler. Vores knoglevæv er levende og udskiftes hele tiden ved at ældre knoglevæv nedbrydes og erstattes af nyt væv samme sted. Hvert år udskiftes ca. 10 % af knoglevævet.
Knoglerne har maksimal styrke, når vi bliver 35 år gamle. Derefter er nedbrydningen af knoglevæv større end dannelsen af nyt knoglevæv. Det betyder, at vi for hvert eneste år helt naturligt vil tabe ca. 1% af vores knoglevæv. Som 65-årige har vi mistet 20-40% af vores knoglevæv.
Længerevarende behandling med binyrebarkhormon, der bl.a. anvendes til behandling af inflammatoriske tarmsygdomme, påvirker knoglernes stofskifte og giver øget risiko for at få skøre knogler.
Hvem får knogleskørhed?
Knogleskørhed rammer især kvinder, fordi det aldersbetingede knogletab er størst hos kvinder. Arvelige anlæg for udvikling af knogleskørhed spiller også en betydelig rolle.
Der er mange faktorer, der har betydning for udviklingen af knogleskørhed. For lidt fysisk aktivitet og mangel på kalk- og/eller D-vitamin øger risikoen. Andre faktorer af betydning er tidlig overgangsalder, rygning, alkoholforbrug og medicinsk behandling med binyrebarkhormon.
En række sygdomme som sukkersyge, leddegigt og alkoholisme øger risikoen for knogleskørhed.
Der findes tre typer af knogleskørhed:
1) Post-menopausal knogleskørhed – rammer 50-65 årige kvinder
Kønshormoner – især det kvindelige østrogen – har stor indflydelse på knoglevævet, fordi det beskytter os mod en uhensigtsmæssig stor nedbrydning af knoglevæv.
Når kvinder kommer i overgangsalderen falder østrogen niveauet i kroppen drastisk i løbet af få år. Det skaber en overaktivering af knoglernes nedbrydningsproces. Kvinder kan tabe op til 5% af deres knoglevæv i løbet af overgangsalderen.
Kvinder, der er gået tidligt i overgangsalder, eller har fået fjernet æggestokkene før overgangsalderen, vil derfor have en øget risiko for at få post-menopausal knogleskørhed.
De knogler, der er mest udsatte for brud ved post-menopausal knogleskørhed er: rygsøjlens hvirvler og håndled.
2) Senil knogleskørhed – rammer begge køn over 75 år
Vores stigende levealder betyder, at hver 3. kvinde og hver 5. mand vil få knogleskørhed. Forekomsten af hoftebrud fordobles hvert 5. år hos kvinder over 60 år. Mænd taber også kalk, men deres tab er ca. 10 år forsinket i forhold til kvinder.
Knoglebrudene er ofte spontane. Det betyder, at du kan brække dine knogle i situationer med mindre belastning – altså selv om du ikke falder eller på anden vis er kommet til skade.
De knogler, der er mest udsatte for brud ved senil knogleskørhed er: hoften (lårbenets hals), ryghvirvler, overarmen, underbenet og bækkenet.
3) Sekundær knogleskørhed
Denne form for knogleskørhed er ikke relateret til din alder, men kan opstå som følge af en eller flere faktorer:
a) Knoglebrud ved traumatiske uheld
b) Hormonel eller inflammatorisk sygdom
c) Medicinsk behandling, der påvirker nedbrydningen af knoglevæv.
Hvad er symptomerne på knogleskørhed?
Nedsat knoglestyrke giver ikke symptomer. I mange tilfælde giver knogleskørhed ikke smerter før der opstår et brud på en eller flere knogler. Ved knoglebrud opstår der pludselige smerter af 1-3 måneders varighed. Tilstanden kan medføre kroniske smerter.
Komplikationer i form af knoglebrud medfører gradvis tiltagende sammensynkning og forover bøjning af rygsøjlen eller tab af højde. Det kan give symptomer som træthedsfornemmelse og smerter i ryggen, når du står, går eller sidder ned. Smerterne lindres efter et stykke tid i hvile.
Brækket lårbenshals (hofte) ses hos 25% af kvinder over 50 år, og 40% af 80-85 årige. Symptomerne behøver ikke være smerte, men kan også være højdetab, nedsat mobilitet og ændret form på knoglen.
Hvad kan kiropraktoren gøre?
Kiropraktoren kan undersøge om dine smerter skyldes at dine knogler er skøre eller du har dårlig ledfunktion. Hvis kiropraktoren får mistanke om du kan have knogleskørhed ved en røntgenundersøgelse, vil du blive henvist til din læge for at blive yderligere undersøgt med henblik på bekræftelse og vurdering af sværhedsgraden.
Du kan godt have dårlig ledfunktion, når du lider af knogleskørhed. Hvis der ikke er komplikationer i form af meget svær knogleskørhed og/eller friske smertegivende knoglebrud, vil kiropraktoren vil sørge for at tilpasse behandlingen til din krop.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv gøre noget for at undgå en del af risikofaktorerne for knogleskørhed. De vigtigste faktorer er, at
1) Spis knoglevenlig kost – Få tilstrækkelig kalk og D-vitamin i din kost eller eventuelt som kosttilskud.
2) Undgå tobaksrygning og alkohol.
3) Motion – Hold dig fysisk aktiv hele livet for at bevare knoglemassen. Fysisk aktivitet hæmmer nedbrydningen af knoglevæv.
4) Sørg for at træne din balance og hold dig i god fysisk form så du bevarer din muskelstyrke, fordi det minimerer risikoen for at du falder og får et eller flere knoglebrud.
5) Undgå for lav kropsvægt, da det ikke belaster dine knogler nok.